HS1 trænerteam fortsætter til 2028

Det er en glæde, at VSB har indgået aftale med Cheftræner for 1. herresenior Thomas Ascanius og assistentræner Henning Gerdt Nielsen om at forlænge kontrakten til sommeren 2028.
Som nævnt i formandens beretning 2024 står herresenior 1 et rigtig godt sted og der vel ikke de sidste 10 år haft så stærk en stab omkring 1-holdet både fagligt og mandskabsplejemæssigt. Resultatmæssigt ligger vi rigtigt godt, og vi har arbejdet med vores spillestil og spillesystem, som nu kommer til udtryk ude på banerne.
Med kontraktens lange løbetid sikrer vi rammerne for en fortsat stærk udvikling og ambitioner om at rykke op i rækkerne.
Selv udtaler Thomas Ascanius:
"VSB er blevet en stor del af mig allerede, så da jeg blev spurgt om jeg ville forlænge, var det uden tøven et stort JA fra mig. Jeg er på bare 1,5 år blevet så meget grebet af klubben og projektet og de udviklingsmuligheder, der i den grad er i klubben både på og uden for banen. Den opbakning vi har haft og har er uundværlig både i form af vores tilskuer, men især de frivillige som på kampdage gør det helt specielt at spille vores kampe på hjemmebane. Det samarbejde, jeg også har med resten af trænerteamet og vores holdleder, er helt unikt, og det er kun med til at vi kan udvikle holdet endnu mere, både på den korte og lange bane. Jeg har aldrig oplevet en så seriøs træningskultur, og så meget talent i forhold til et hold som ligger i serie 2, og det fællesskab som spillerne har med hinanden og den gode stemning i omklædningsrummet gør mig stolt over at være en del af. Personligt har jeg mange drømme for klubben og truppen og jeg er sikker på at der ligger mange sjove og spændende udfordringer forude, og dem glæder jeg mig til at opfylde. Sidst men ikke mindst så er VSB en klub, jeg på meget kort tid er kommet til at holde enormt meget af, og jeg er stolt over at være en del af det helt unikke fællesskab som der er i hele klubben, på kryds og tværs af årgange osv. Turneringen starter igen på lørdag d.12 april hvor vi skal spille en meget vigtigt kamp mod Hundested IK, hvor vi skal have 3 point, håber at vi får en god opbakning. FORZA VSB Thomas Ascanius"