Menu

Julie Hemmingsen fra u14 piger udtaget direkte til Landsholds talent træning

Klaus Tobiasen
28. juni 2016 kl. 11:01
6 andre deltager ved 1. DBU talent udtagelse i august.

2003 pigerne har gennem flere år haft et højt niveau, som har bevirket, at der har været en del opmærksomhed fra andre klubber samt DBU ved vores kampe. Fra U14 udvælger DBU op til 150 spillere på landsplan, som indgår i et særligt talentprogram, hvis sigte er at udvikle og sammensætte det kommende U16 Kvinde landshold. DBU var igen tilstede ved vores sidste kamp for sæsonen og ud over en sikker sejr, blev Julie udtaget direkte til talent træning. Ud over Julie blev yderligere 5 markspillere og vores målmand bedømt til at skulle deltage ved 1. udtagelse til august. Vi er naturligvis alle enormt glade og stolte over, at VSB kan levere så mange kvalitetsspillere af egen avl, og at få en direkte videre er meget ekstraordinært. Omkring Julie, er der blot at sige, at vi har at gøre med en determineret pige, som gennem mange år har arbejdet seriøst og målrettet til træning og kamp. Pt. er der ikke mange på Sjælland, som kan matche hende, hvilket ofte resulterer i mål, men også et hav af erobringer med gode omstillinger som resultat. At hun så samtidig er en god veninde er så bare et ekstra plus.

Julie blev derfor naturligvis også kåret til årets spiller for 03 piger 2016 :-)

VSB u14 piger spiller igen i u14 Elite Øst i efteråret.

Klubnyt 11. august kl. 15:27
Mindeord om Tom Frandsen VSBs mest optrædende spiller Tom Frandsen er desværre død
Klubnyt
11. juni kl. 14:36 SENIOR 1 vinder Serie 2 og rykker op i Serie 1!!!
Klubnyt
19. maj kl. 16:20 Holdlederen rapporterer
Klubnyt
12. april kl. 17:02 Forårsklargøring
Klubnyt
10. april kl. 10:28 HS1 trænerteam fortsætter til 2028
Luk